Har du spørgsmål? Så har vi måske svaret! Her på siden har vi forsøgt at samle de mest almindelige spørgsmål.
Find dit svar herunder
Det er politisk besluttet, at der skal udarbejdes en byudviklingsplan for Skærbæk. Denne skal beskrive en vision og en retning for, hvordan byen skal udvikle sig. Med en byudviklingsplan sætter vi sammen en retning for Skærbæks fremtid. Vi skal besvare de helt store spørgsmål som:
Hvor skal vi hen med byen?
Hvad er mulighederne og udfordringerne?
Hvilke særlige potentialer kan udviklingen baseres på?
Hvem skal løfte udviklingen?
Udarbejdelsen af Skærbæk byudviklingsplan er et samarbejde mellem flere aktører. Det er Skærbæk Lokalråd, Skærbæk Erhverv, DemokraCity, Tønder Kommune og borgerne i byen.
Vi har 6 temaer:
Ung i Skærbæk
Bosætning og boligudvikling
Turisme- og naturværdier
Styrket samarbejde på tværs af byen
Rammer for byliv
Handels- og erhvervsmiljø.
Du kan læse mere om temaerne under fanen Temaerne.